• DK
  • GB

Skærgaarden

< tilbage 25-03-2014 - 07:27

Delaney`s blev International Supreme Champion !

Fredag eftermiddag drog Skærgården afsted mod Holland med hingsten Wirthsmühle Delaney`s i traileren. Formålet var at deltage i det store Internationale Hingsteshow, hvor klasse 1 hingste fra flere lande deltog. På forhånd var kataloget prydet af flere rigtig gode championhingste og hingste, der generelt var godt vant til at stå forrest i rækken. Der var tilmeldt ialt 25 hingste. Derfor var forventningerne ingen andre end en hyggelig tur i selskab med masser af andre connemaravennner.

Fredag nat overnattede vi i Bremen (halvvejs til destinationen) hos Stutteri Hohnhorst, som tog rigtig godt imod os - og der var masser af  snak om connemaraponyer, avl, hingste osv.

 

Lørdag ankom vi efter en lang rejse til holland, hvor vi blev mødt af gæstfrie mennesker. Delaney`s fik strukket benene og blev installeret i sin box ved siden af eks danskeren AC Sampson af Engvang. Mens de 2 drenge fik sig en chat var der reception for alle deltagere, avlere , dommere, hvor også snakken gik lystigt.

 

Søndag morgen startede showet og nerverne meldte sig hos hele familien Skærgården. Delaney`s viste sig dog uanfægtet af vores nervøsitet sig fra sin allerbedste side og brillierede med sin neorme elastiske trav hele vejen ned ad langsiden. Derved fik han charmeret sig ind hos dommerne og vandt sin klasse, hvorved han gik videre til finalen og dysten om titlen Supreme Champion titlen. Ved udnævnelsen blev reserve Championtitlen uddelt først og da vores katalognummer ikke blev råbt op blev fanklubben helt stille. Det forblev de dog ikke for da Delaney`s blev udnævnt til International Supreme Champion kunne ingen af os holde glædesjublen tilbage og der blev hujet og tørret tårer af kinderne. Det er ikke helt gået op for os, at vi havde en Supreme Champion med os hjem i traileren, men turen hjem gik unægteligt noget lettere.

<