• DK
  • GB

Skærgaarden

< tilbage 09-10-2012 - 10:07

Resultater og billeder fra DCPS Connemaradag d. 15 september 2012

Så fik vi billederne af vores ponyer som deltog i Dansk Connemara Pony Selskabs Connemaradag d. 15 september. Alle billeder er taget af Ebba Nørgaard.
Connemaradagen blev afholdt på Stutteri Skærgården. Dagen stod i connemaraponyernes tegn med både Show for føl, ungdyr, hingste, vallakker og hopper samt rideklasser.i både springning og dressur. 

Den irske dommer Gearoid Curran fra Stutteri Glencarrig dømte sammen med tidligere staldmester på Øxenholm Leif Konradi alle showklasserne og som dressurdommer fungerede C dommer Christina Roest Møller Jensen.

 

Der var 31 showponyer og 30 starter i rideklasserne, så det var et stort arrangement som DCPS skulle have til at løbe af stablen. Alt gik efter planen takket være en masse gode hjælpere i kulissen. Tusind tak for det.

 

For Stutteri Skærgården blev det en forrygende dag med en masse nyerhvervede titler. Vi opnåede blandt andet at få championføllet, bedste 1 års hoppe, bedste 3 års vallak,bedste hingst og Best in Show, fantastisk. Vi kunne stort set ikke få smilet fra læberne hele dagen selvom vi også havde rygende travlt med at klargøre de mange ponyer.

 

Vi deltog også i rideklasserne hvor Anna opnåede 70 % i sin rideklasse LB1 og en 1.plads på Wirthsmuehle Delaney`s. Signe deltog på First Night og opnåede 67 % i LA6 og fik også en 1.plads i sin klasse.

< Tilbage